HISTORIE

Tilbage

Kai Toft Elektronik har efterhånden 20 års erfaring som leverandør af digitale instrumenter, kundespecifikke udviklingsopgaver og produktion samt en tiltagende markedsandel som underleverandør til elektronikindustrien.

Virksomheden startede i 1988 med udvikling og produktion af digitale instrumenter og controllere. Året efter kom de første kunder til med udviklingsopgaver og efterfølgende produktion.

Allerede fra starten blev alle udviklingsopgaver designet med overflademonterede komponenter. Dengang blev de limet og påsat med håndkraft. Det krævede god og veluddannet arbejdskraft, et princip som stadig gælder for virksomheden.

I 1992 flyttede virksomheden ud i Skives sydlige industrikvarter i nyindrettede produktionslokaler på 500 m2 . Tre år senere investerede vi i vores første SMD maskine. Det var en brugt Dynaperth, som øgede kapaciteten meget. De følgende år købte vi 2 maskiner mere af samme slags for at kunne følge med efterspørgslen.

Produktionen ændrede sig til mere og mere at være pastascreening med efterfølgende maskinpåsætning og reflow lodning på SMD siden og derefter håndisætning og til sidst bølgelodning.

Efterhånden måtte vi erkende, at vores maskinel ikke var nøjagtigt nok til at kunne montere det komponentflow, der til stadighed blev mindre og mindre. I 2000 besluttede vi os for at skrotte de gamle maskiner til fordel for en helt ny SMD linie, der kunne håndtere de mindre komponenter. Som en ekstra gevinst øgedes produktiviteten også ganske betydelig.

Allerede året efter var vi ved at vokse ud af vores fysiske rammer, og vi besluttede os for at fordoble vores areal ved at bygge til. Det blev taget i brug i marts måned 2002 og efterfølgende blev den gamle del af bygningen renoveret og bragt up to date med fuld ESD sikring.

I slutningen af 2004 udvidede vi SMD kapaciteten med en ekstra SMD automat, og det gav os samtidig mulighed for at montere ned til størrelse 0201 chipkomponenter, micro BGAer samt 256 pins QFP kredse.

2005 blev et godt år for os. En af vores største kunder havde stor fremgang, og det smittede af på os. Det fik os til at udvide med nok en SMD automat, så vi nu havde 2 komplette produktionslinier.

Midt på året gennemførte vi vores første produktion efter Rhos direktivet med succes, og i dag udgør det en stor del af produktionen samtidig med at vi stadig har kunder, der er undtaget direktivet og får produceret på traditionel vis. Desværre var pladsen sluppet op, så det blev det næste problem, vi skulle takle.

I starten af 2006 købte vi en fabrik, der tidligere havde lavet skifterammer på HC Ørsteds Vej i Skive. En større om- og tilbygning blev sat i gang, og i slutningen af juni 2006 kunne vi endelig flytte ind.

I dag råder vi over knap 2000 m2 produktionslokaler, hvor alt er indrettet efter de strengeste krav med hensyn til ESD sikring samt et lagermiljø med konstant luftfugtighed og temperatur til opbevaring af blyfri komponenter. 

I begge SMD produktionslinier er der blevet installeret AOI systemer for optimering af kvaliteten.

Produktionsstandarden overalt i huset er IPC 610 A klasse 3 (den bedste) og en uddannelsesplan for samtlige ansatte sikrer os, at vi altid er på forkant med udviklingen for at imødegå de krav, vores kunder stiller.







Kai Toft Elektronik aps.

Lilie 1
linie 1


Print
SMD Print